Rosenthal effekten
"Menneskers adfærd påvirkes af de forventninger, som omgivelserne giver udtryk for." (Rosenthal)
Da Rosenthal i 1968 ville efterprøve hypotesen om den selvopfyldende profeti, fordelte han nogle rotter på to hold studerende, det ene med den besked, at deres rotter var specielt kvikke, og det andet, at deres rotter var specielt sløve.
Holdene skulle nu gennemføre nogle labyrintindlæringsforsøg med rotterne. Hypotesen blev verificeret ved, at de "kvikke" rotters præstationer var så meget bedre end de "sløve" rotters, at forskellen ikke kunne være tilfældig. Det viste sig da også, at holdet med de "kvikke" rotter havde været mere venlig ved træningen, end holdet med de "sløve" rotter.
(Rosenthal effekten er Opkaldt efter Robert Rosenthal, født 2. marts 1933 - lever nu i Californien USA)
Ved forsøg med i alt 650 7-12 årige skolebørn og deres lærere, ville Rosenthal påvise, at bevidstheden om, at man arbejder med et specielt godt materiale, i sig selv medfører et bedre resultat end det modsatte.
Han testede de 650 elevers intelligens og udtog ved tilfældig udvælgelse 20% af dem, og præsenterede dem for deres lærere som elever, der fagligt set ville gøre nogle overraskende fremskridt.
Et år senere viste fornyede tests, at børnene i den udvalgte gruppe havde forbedret deres intelligenskvotient så markant i forhold til resten, at det ikke kunne være tilfældigt. Ved interviews med de involverede lærere viste det sig, at de udvalgte elever på forskellig vis var blevet positivt særbehandlede.
(Effekten (Rosenthal kaldte den for Pygmalion-effekten) har senere vist sig også at gælde organisatoriske sammenhænge. F.eks. er ledere for produktionshold i medicinalvirksomheder eller i militæret blevet fortalt, at en ny gruppe var langt bedre end de tidligere, hvilket fik produktionen til at stige drastisk for de nye grupper.)
Tlf.:60681215 lotte.salling@mail.dk
CVR 30438744