Julekalender 2024

Julekalender 2024: Remser med fokus på leg, sanser og bevægelse.

Tryk på tallet eller pakken for at se dagens låge.  Læs tilhørende vejledninger nederst!

Hent også som PDF fil HER (eller træk hver tegning over i et word-dokument og print) Glædelig jul !

Vejledninger til hver låge:


Låge 1:

Så er december begyndt, med lidt inspiration til at tegne og farvelægge julemand og  julepynt! Tryk her på ordene JULEMAND og JULEPYNT for tegninger til farvelægning. Træk sh-tegningerne over i et wordark og print.

- Eksempler fra bøgerne ”Fra påskeæg til juleskæg” (L.Salling/M.Bak). + tegninger fra Julen rundt i rim. Tegnet af Michael Domino.

 

Låge 2:

Skoven er fuld af bløde mosplanter lige nu. Læs her om den ældgamle plante og gå ud i naturen for at mærke hvordan mos føles eller for at plukke lidt til en dekoration. Find flere historier og natur-aktiviteter på robinridderhat.dk

Fra bogen ”Robin Ridderhat” (L.Salling/Lea Letén).

 

Låge 3:

Massageleg. Rør med flad hånd mosekonebryggen rundt på hinandens rygge, med store bløde cirkler + dup med fingrene (se vejledning på tegningen).

Fra bogen ”Stjernestunder” (Salling/Letén).

 

Låge 4:

Sprællemandshop er god koordinations- og konditionstræning. Hvor mange hop kan I lave i træk? Prøv nogle omgange, med små pauser imellem.

Fra bogen ”Hoved og hale” (Salling/Lykkegård).

 

Låge 5:

Leg ”Den som flaskehalsen peger på” med fokus på at udfordre børnene i deres grundmotorik. Her skal den, der udpeges af flaskehalsen, bestemme en øvelse, fx ud fra situationerne på tegningen, eller find selv på nogen.

Fra bogen ”Hoved og hale” (Salling/Lykkegård).

 

Låge 6:

I klart vejr kan I måske kigge på stjerner på en mørk aftenhimmel. Ellers prøv at google billeder af stjernehimmel og stjernetegn. Bagefter kan I prøve at tegne stjerner (+ evt. nemme stjernetegn) på papir eller på hinandens ryg med denne massageremse.

Fra bogen ”Stjernestunder” (Salling/Letén).

 

Låge 7.

Læs om den søde hasselmus og lav en hyggelig hule med børnene, så de kan prøve at gå i hi ligesom vinterens dyr.

Fra bogen ”Robin Ridderhat og rødlisten” (Salling/Letén).

 

Låge 8:

Leg pingviner der vipper på maven og evt. glider fremad på sneen eller på et glat gulv.

Fra bogen ”Ka’meler grine?” (Salling)

 

Låge 9:

Limbo er en lidt radbrækkende leg, hvor børnene nemt slår os voksne. Men I kan jo prøve at udfordre dem.

Fra bogen ”Hoved og hale” (Salling/Lykkegård).

 

Låge 10:

Vi har mange sjældne smådyr i dansk natur. Fx denne mariehøne-edderkop. Prøv at udfordre børnene i en edderkoppe-kravleleg ved at sætte snore op mellem møblerne, som I skal kravle over og under.

Fra bogen ”Robin Ridderhat og rødlisten” (Salling/Letén).

 

Låge 11:

Mange børn har problemer med balancesansen. Så prøv lige at trille og rulle et par ture ned ad bakke (eller snurre som snurretoppe) og mærk, om I bliver svimle.

Fra bogen ”Hoved og hale” (Salling/Lykkegård).

 

Låge 12:

Her en lille leg med hyggemassage hvor I tegner blomster på ryggen af hinanden (se vejledning på tegningen).

Fra bogen ”Stjernestunder” (Salling/Letén).


Låge 13:

Lidt inspiration til at øve sig på dagens Luciasang og -parade. Det kan være krævende nok både at gå på række, bære på lys og synge. Men prøv så at balancere et led-lys på hovedet, mens I går.

Fra bogen ”Julen rundt i rim” (Salling/Domino).

 

Låge 14:

Om lørdagen kan kroppen godt være lidt træt ovenpå en lang uge – Så I kan jo lige strække kroppen lidt med denne krumme-strække-ryg-katte-øvelse.

Fra bogen ”Hokus pokus filiYoga” (Salling/Letén).

 

Låge 15:

Find tæpper og dyner frem, kryb sammen i en sofa eller et hyggehjørne og læs jeres yndlings-julehistorier!

Fra ”Familien op og ned, antonymer og synonymer” (Salling/Domino).

 

Låge 16:

Her leger I, at I er blendere, som shaker en lækker smoothie. Tryk ovenpå hovedet for Start og prøv så med forskellige hastigheder! (leg fx at I skruer op og ned på øret).

Fra bogen ”Hokus pokus filiYoga” (Salling /Letén).

 

Låge 17:

Læs historien igennem og lad derefter børnene lege pandekager, hvor de ligger på gulvet og vender sig eller gør et hop, ligesom pandekagen i fortællingen (se vejledning på tegningen).

Fra bogen ”Aktive fortællinger” (L.Salling/T.Christensen)

 

Låge 18:

En lille massageremse, hvor hænderne først fejer hen over ryggen/kroppen, så tripper fingrene rundt som små mus, før de til sidst bliver nusset til ro.

Fra bogen ”Stjernestunder” (Salling/Letén)

 

Låge 19:

Træn børnenes koordination og balance med denne ’flyvetur’, hvor de prøver at springe fremad på en madras. Først fra gulvet, så lidt højere, fra en stol eller et bord ned på madrassen osv.

Fra bogen ”Julen rundt i rim” (Salling/Domino).

 

Låge 20:

Massageremse hvor I prøver at ælte, trille og skære en ”dej” på hinandens ryg (se vejledning på tegningen).

Fra bogen ”Musetrin og troldetramp” (Salling/Gellert)

 

Låge 21:

Tal om hvordan himlen ser ud, med måne og stjerner og måske engle og en julemand der kigger ned? Kan børnene tegne måne og stjerner - eller evt. farvelægge tegning af engel & himmel HER (træk over i et wordark og print). Fra bogen ”Udvalgte snakkepakker” (Salling/forsk.tegnere).

 

Låge 22:

Hvis der bliver snevejr, kan børnene prøve at ligge og forme engle i sneen. Ellers kan I prøve i blade, i rim på græsset eller ved at drysse papirstumper på gulvet, så der kommer ’sneengle’.

Fra bogen ”Udvalgte snakkepakker” (Salling/forsk.tegnere).

 

Låge 23:

Læs historien og tramp en tur som den store trampetrold i takt med remsen. Eller klap og ’vask’ hinanden på ryggen, som beskrevet på tegningen.

Fra bogen ”Musetrin og troldetramp” (Salling/ Gellert)

 

Låge 24:

Her leger vi store grantræer/juletræer, der balancerer på deres stærke stamme (stå på ét ben og stræk armene op som træets top). I kan også farvelægge tegningen af et juletræ HER (træk over i wordark og print ud).

Fra ”Juleyoga”-kalenderen (Salling/Kroppenpaatoppen.dk) + SH juletræ fra Julen rundt i rim" (Michael Domino / L. Salling / Sprog&leg)