Jætternes kamp

Jætternes kamp

- sagn og myter på rim 


Hør oplæsning på YouTube: - Tryk på titlen:

Jætternes kamp      Elvernes dans   Kæmpetrolden


Gamle, danske sagn om jætter, nisser, elvere, havmænd, trolde m.m.. omskrevet til rim og remser. Med støtte fra Statens kunstfond.

Tekst af Lotte Salling. illustrationer: Flemming Jeppesen.


Fra bibliotekets lektørudtalelse:

"Mytefortælling for alle og kan med fordel fornøje i skolen som hjemme på sengekanten…fortæller på fornemste vis i versificeret tekst om de faldne engle, jætter, nisser, trolde og andre væsner fra den nordiske sagnkreds. En herlig oplevelse at læse højt. Fyldt med rytme og drama i både tekst og billeder".


Læsevejledning - se her

Intro:

Læg øret til bogen, for så kan det ske,

at du hører væsner, som ingen kan se:

Små nisser og trolde, der hvisker og hvæser,

og stemmer, som høres i vinden, der blæser.


Og åbner du op, kan du ikke fortryde,

for da vil det boble i myternes gryde

med sære historier om godt og om ondt

helt frem til fortællingens sidste sekund

Læs PDF uddrag af bogen HER  + Se YouTube-video af "Den onde bonde" HER

Tryk i øverste hjørne på filen til højre og få ideer til oplæsning og sprogarbejde på tværs af kompetenceområder/ læreplanstemaer.

Forforståelse: Hvede + Kartofler:

Den onde bonde


En mand og en trold ville købe en gård

og hjælpe hinanden, når høsten blev hård.

De trykkede hænder, og aftalen var

at deles om høsten, så snart den var klar.


De satte kartofler ud over det hele,

og manden bestemte, hvordan de sku' dele:

"Til sommer, når høsten er færdig og moden,

så tager du toppen, jeg nøjes med roden".


Og trolden blev glad, så han knoklede hårdt,

men da de sku' dele, fløj glæden dog bort,

for roden i jorden ku' alle folk li',

mens toppen af planten var uden værdi.


I lang tid gik trolden og kogte af vrede,

men da de til næste år såede hvede,

så lovede manden, når høsten blev moden,

at de kunne bytte, så trolden fik roden.


De trykkede hænder, og trolden var glad,

i måneder knokled' og fulgtes de ad,

og høsten blev fin, dog for manden især,

for roden i jorden var ingenting værd.


Da kastede trolden, af selv samme grund,

en trolddom på manden, fordi han var ond.

Hans fede små fødder slog rod, hvor de stod,

og dér står de fast, til den dag han bli'r god.