Sprog, musik og rytmik

 

SPROG, MUSIK OG RYTMIK

 

Rytmen har stor betydning for den sproglige, musikalske og motoriske udvikling.

Rytmen i sange, fagteremser og sanglege understøtter sprogets, stavelsernes og sætningernes rytme, så lyde og sprogvariationer tydeliggøres.

Ofte bruger børn automatisk rytmen i deres leg (Krydsklap og -hop, sjipning mm) i en kombination med remser, rytmiske ord og sjove sproglyde, hvorved remserne konstant gentages, indøves og huskes, langt bedre end remser indøvet uden dertilhørende bevægelse og rytmik.

 

Rytmen og musikken fremmer ikke blot indlæringen men i høj grad energien, koncentrationen samt motivationen for at bruge sproget aktivt.

Glæden ved musik frigiver desuden dopamin og endorfiner der skaber glæde og fællesskabsfølelse

 

Inddragelse af musik, i form af bl.a. sang, rim og remser og rytmik, i institution og indskoling har stor betydning for sprog, personlig udvikling, sociale færdigheder og inklusion.

Jf. bl.a. herhjemme projektet Musik, sprog og integration

 

Aktiviteter med rim og remser, sanglege og bevægelse i sociale samspil støtter ikke kun børnene i den sproglige tilegnelse, de stimulerer også barnets rytmesans og motoriske koordinering.

Studier af Peter Bryant m. fl. dokumenterer, at et tidligt møde med børneremser hjælper børnene med at udvikle fonologisk bevidsthed, som er nødvendig for at kunne lære at læse og skrive. Barnets fonologiske bevidsthed kan vurderes ved hjælp af Tidlig Registrering Af Sprogudvikling (TRAS) i afsnittetom ”Sproglig bevidsthed”7.

 

”Musik aktiverer følelsesmæssige, motoriske og kreative områder i hjernen« :


Finske forskere har udviklet en ny metode, der gør det muligt at undersøge, hvordan hjernen behandler mange forskellige aspekter ved musik, såsom rytme, tone og klang.
Undersøgelsen viser, hvordan en række netværk i hjernen, inklusiv områder, der er ansvarlige for motorik, følelser og kreativitet, bliver aktiveret, når vi lytter til musik.

 

Musik og sang, rim og remser kan anvendes bevidst sprogstimulerende med særligt fokus på børn, der har sproglige udfordringer.

 

Kilder bl.a.

Inge Marstal: Barnet og Musikken. Hans Reitzels Forlag, 2008

Lise Ahlmann, fysioterapeut og mag. psyk.

Daniel Levitin, hjerneforsker og universitetsprofessor

Petri Toiviainen, Professor Jyväskylä Universitet,

Petr Janata, hjerneforsker

 

 

Tlf.:60681215 lotte.salling@mail.dk

CVR 30438744