Om forskning, Sprog og krop

Lotte Salling

 

Aktuelle artikler og forskningsresultater:

"Motion gør børn kvikkere og gladere:

Forskningen dokumenterer, at motion og bevægelse øger børns indlæring. Samtidig styrkes deres sociale kompetencer og hjernens udvikling. Det er den viden, som de foreløbig seks profilskoler nu bruger i praksis......"

Se hele artiklen her:

http://jyllands-posten.dk/livsstil/sundhed/ECE6185853/motion-goer-skoleboern-kvikkere-og-gladere/

 

Projekt Læring i bevægelse. Børn skal svede sig til læsning.

...Blandt andet viste det svenske Bunkefloprojekt fra Malmø, der er det mest systematiske og omfattende forskningsprojekt, at de elever, der var fysisk aktive, klarede sig bedre i svensk og matematik, ligesom flere klarede kravene til gymnasiet end kontrolgruppen, der ikke fik ekstra idræt. Det var især drengene, der profiterede af mere bevægelse i skolen.

Bevægelse skal integreres:

Netop de dokumenterede effekter mellem motion og læring er et godt udgangspunkt, mener formand for DGI, Søren Møller.

Når han i dag sætter sig ved rundbordsmødet, vil han og DGI sætte fokus på, hvordan motion ud over at fremme læring også kan være med til at fremme skoleelevernes aktive deltagelse i foreningslivet.....

Læs hele artiklen:

http://www.b.dk/nationalt/elever-skal-svede-sig-til-bedre-laesning

 

Aktive elever lærer bedre

Elevens hjerne står af mange gange i løbet af en undervisningstime, fortæller hjerneforsker Jens Bo Nielsen. Korte undervisningsforløb og mere fysisk aktivitet er mere ideelt for den lærende hjerne.

Der er langt fra hverdagens undervisning til forskernes viden om, hvordan hjernen lærer bedst. Det fortæller professor og hjerneforsker Jens Bo Nielsen fra Institut for Idræt og Ernæring på Panum Instituttet på Københavns Universitet.

" Konsekvensen af den måde, som vi har indrettet vores skole på, er, at læreren må regne med, at eleverne falder fra ganske hyppigt i en undervisningstime," siger Jens Bo Nielsen, der har forsket i sammenhængen mellem hjernen og bevægelse.

Menneskets evne til at koncentrere sig og være opmærksom er ret kortvarig, fortæller han. Det er noget, vi kan træne op og blive bedre til, og vi bliver ofte også bedre til det med alderen. Men 45 minutters undervisningsforløb til børn og unge er uhensigtsmæssigt, understreger han.

" Vi er slet ikke indrettet biologisk til at sidde stille i 45 minutter. Vores krop tager faktisk skade. Det drejer sig både om vores kredsløb, hjerne og muskelfunktionerne," siger Jens Bo Nielsen.

Det optimale ville være, at man opdeler undervisningen i kortere forløb på maksimalt 15 minutters koncentreret læring og så lader eleverne bevæge sig lidt imellem undervisningsforløbene.

" Det kræver faktisk blot, at man hopper lidt på stedet eller går en tur for at få gang i kredsløbet. Så kan man være klar til at koncentrere sig igen," fortæller Jens Bo Nielsen.

Han understreger dog, at han godt er klar over, at der på undervisningsinstitutionerne er mange andre hensyn at tage..

Læs hele artiklen:

http://gymnasieskolen.dk/aktive-elever-lærer-bedre

 

Forældre er tilbøjelige til at vælge gammel børnelitteratur

Forældre vælger ofte de gamle klassikere fra Astrid Lindgren og Ole Lund Kirkegaard som godnatlæsning. Det er hyggelige bøger, som de selv kender, men børn har også brug for nutidige bøger, siger centerleder Nina Christensen fra Center for Børnelitteratur på Aarhus Universitet. Der er mange nye børnebøger, der handler om de problemer, børn står overfor i dag, men de skræmmer forældrene, fortæller hun. Hun vurderer, at det er en god ide at inddrage nye bøger for at give børnene et mere varieret litteraturtilbud.

DR| 06.10.2012

 

Konklusion fra konsensuskonference, okt. 2011, med en lang række forskere og fagfolk fra Danmark og Sverige:

“Der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring, uanset alder”.Konferencens konklusion hænger ifølge erklæringen sammen med bl.a.:

• at fysisk aktivitet forbedrer kognition. Det er sandsynliggjort i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed.

• at fysisk aktivitet kan være et redskab til en positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer.

• at fysisk aktivitet øger dannelsen af stoffer der kan fremme hjernens strukturelle og funktionelle ændring gennem læring og erfaring

• at læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelse.

• at fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme læring.

 

Forskere i USA har succes med at hjælpe børn til at lære og huske bedre vha et samspil mellem krop og sind.

”Børn lærer for eksempel lettere at læse, hvis de bliver sat til at gengive handlingen ved hjælp af legetøj, mens de læser en sætning”

Embodied Cognition (kropsliggjort kognition – opfattelse og forståelse). Arthur Glenberg, Arizona State University / www.illvid.dk

 

Fysisk aktivitet gør børn koncentrerede og engagerede.

To store forskningsprojekter fra USA og et fra Sverige viste alle tydeligt, at børn, i forlængelse af fysisk aktivitet i klasseværelset i kombination med undervisningen, eller med en times ekstra motion hver dag, blev mere koncentrerede og engagererede i den boglige undervisning.

”Særligt de børn, der normalt var mest urolige, blev bemærkelsesværdigt fokuserede efter at de havde været fysisk aktive. Præstationerne blev forbedret, samtidig med at det sociale klima blev bedre, med mindre mobning og større selvfølelse hos eleverne.”

Effects of a Classroom-based programme om Physicap Activity and on-task behavior (2007) / Motor Training on Motor Skills, Attention and learning / Bunkeflo-projektet, Sverige.

 

”Alsidig fysisk aktivitet stimulerer lillehjernen, venstre og højre hjernehalvdel, hjernebjælken og pandelappen.

Denne påvirkning har betydning for koncentrationsevne, sprogudvikling, læseindlæring og evnen til at fortolke og tænke abstrakt. Motorisk træning er vigtig stimulation for de områder i hjernen, som børn bruger, når de f.eks. lærer danske og matematik”.

Hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen

 

Fagter hjælper på læringsprocessen.

Voksne rådes af amerikanske forskere til at opmuntre børnene til at gestikulere, for at fremme læring og logisk tænkning.

”Fagter understøtter logisk tænkning og gør børn bedre til indlæring. Matematisk begavede børn benytter ofte helt af sig selv håndbevægelser, der hjælper dem med at løse en regneopgave.

Susan Goldin-Meadow, University of Chicago

 

Børn, der fik læst bøger højt, da de var små, og som fører samtaler over måltider med de voksne, klarer sig markant bedre i PISA undersøgelser, end børn der aldrig har hørt deres forældre læse en bog eller som aldrig diskuterer verden og hverdagen hen over middagen.

Det viser en OECD-undersøgelse af PISA-tallene fra 2009, hvor 5000 forældre i 15 lande blev spurgt, om de læste bøger for deres børn, da de begyndte i skole.

Resultatet viser, at børn der kommer fra et hjem med højtlæsning og samtale er et helt klassetrin længere fremme på PISA-ranglisten end børn der ikke blev stimuleret.

Videnskab.dk PISA. Programme for International Student Assessment (Program for international elevvurdering).OECD. Organisation for Economic Co-operation and Development (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling)

 

Rytmen spiller en afgørende rolle i sprog og kommunikation.

Talesprog synkroniseres med kropssprog og mimik. Har børn problemer med motorikken og besvær med at lære eller huske, kan det ofte reduceres eller helt afhjælpes ved træning af barnets rytmesans.

”Lydkæderne i rim og remser er en basal forudsætning for det kommende talesprog. Det er vigtigt, at man som voksen besvarer barnets pludren og leger med på pjatterim. Barnet vil have lettere ved at gentage disse simple rim end enkel tale, der ikke rimer. I den tidlige periode danner barnet grundlaget for sin sproglige opmærksomhed, bl.a. den fonologiske (lydmæssige) opmærksomhed. ”

Professor i musikpædagogik, Inge Marstal.

 

Forskningen viser, at det at aktivere musklerne også aktiverer læringsprocesserne i hjernen.

Børn tænker og koncentrerer sig altså bedre, når de bevæger sig.

Internationale undersøgelser viser, at børn der bevæger sig er glade børn. De har mere selvtillid og flere venner. De føler sig mere raske. De lærer mere!”

Musklerne kommunikerer med fedtvævet og med hjernen. Forskerne ved allerede, at fysisk aktivitet påvirker de stoffer der giver lykkefølelse, beta-endorfiner, serotonin og noradrelin og nye, publicerede forsøg viser desuden, at motion øger mængden af brain derived neutropic factor-stoffet (BDNF). Og det hjælper hippokampus med at vokse og øger dermed evnen til indlæring. Professor og forsker, Bente Klarlund Pedersen.

 

Børn tænker med kroppen. Det er forandringen og udfordringen i selve processen, der gør læring og udvikling sjov og spændende. Når målet et nået, flytter nysgerrigheden og interessen sig til en ny udfordring (f.eks. bygge hule / lave sandslot / )

De erfaringer, barnet gør med sin krop, er grundlaget for udviklingen af såvel personlighed som intellekt.Kjeld Fredens, hjerneforsker.

 

Jo mere bevægelse, jo bedre læring

Weekendavisen | 01.06.2012

Ny Nordisk Skole. Leg indebærer oftest kropskontakt og fysisk aktivitet, og al forskning peger på, at den forbedrer børns kognitive evner inden for logik og sprog, udvikler deres følelser og sociale færdigheder, samt fremmer deres evner til at lære.

Der er en tæt sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring samt graden af mobning og social trivsel....

Læs mere her: http://nynordiskskole.dk/Dit-indspark/Eksempler-paa-Ny-Nordisk-Skole-i-praksis?Suggestion=204

 

"Børn bliver langsommere og langsommere"

http://jyllands-posten.dk/livsstil/sundhed/ECE6269785/boern-bliver-langsommere-og-langsommere/

---

_________________________

Tlf.:60681215 lotte.salling@mail.dk

CVR 30438744