forskning, sprog og krop

Lotte Salling

Forskning, sprog og krop

(Tilbage)

 

2017: Ny KORA rapport: Der der en positiv sammenhæng mellem mere motion og bevægelse i undervisningen og elevernes læring og trivsel.

Læs mere HER:

 

*****

Giv børnene godnathistorier i stedet for tablets.

Telefoner og tablets ødelægger både nattesøvnen og giver fysiske gener.

Læs mere om tablets og søvn HER

Læs tablets og fysiske gener HER

 

*****

Betydningen af fysisk aktivitet:

Dansk Skoleidræt og TrygFonden har lavet seks forskellige faktaark, der giver overblik over rækken af positive effekter, som fysisk aktivitet kan have på den kognitive, motoriske, sociale, mentale og emotionelle udvikling.

Faktaark HER:

 

*****

2016: Anbefaling fra 25 internationale topforskere, ang. krop, trivsel og læring:

Børn, der inddrages i fysiske, legende aktiviteter, både indlærer og trives bedre.

Varierede bevægeaktiviteter, med fokus på mestring, leg og inklusion giver iflg. forskerne bl.a.:

- trivsel og glæde

- læring og motivation

- større selvfølelse og tro på egne præstationer

- social opmærksomhed og glæde/tryghed i fællesskabet

- sundhed i muskler, knogler, hjerte/kar, stofskifte osv.

Læs bl.a. mere på http://www.e-pages.dk/dgi/1125/html5/24/

 

Sundhedsstyrelsen har i 2016, på baggrund af års forskning i børns motorik, udsendt en anbefaling omkring bevægelse for de 0-4 årige. Læs den på www.sundhedsstyrelsen.dk eller via dette link.

 

*****

Fysisk aktivitet gør børn koncentrerede og engagerede. To store forskningsprojekter fra USA og et fra Sverige viste alle tydeligt, at børn, i forlængelse af fysisk aktivitet i klasseværelset i kombination med undervisningen, eller med en times ekstra motion hver dag, blev mere koncentrerede og engagererede i den boglige undervisning.

”Særligt de børn, der normalt var mest urolige, blev bemærkelsesværdigt fokuserede efter at de havde været fysisk aktive. Præstationerne blev forbedret, samtidig med at det sociale klima blev bedre, med mindre mobning og større selvfølelse hos eleverne.”

Effects of a Classroom-based programme om Physicap Activity and on-task behavior (2007) / Motor Training on Motor Skills, Attention and learning / Bunkeflo-projektet, Sverige.

*****

“Der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring, uanset alder”. Konklusion fra konsensuskonference, okt. 2011, med en lang række forskere og fagfolk fra Danmark og Sverige. Konferencens konklusion hænger ifølge erklæringen sammen med bl.a.:

• at fysisk aktivitet forbedrer kognition. Det er sandsynliggjort i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed.

• at fysisk aktivitet kan være et redskab til en positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer.

• at fysisk aktivitet øger dannelsen af stoffer der kan fremme hjernens strukturelle og funktionelle ændring gennem læring og erfaring

• at læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelse.

• at fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme læring.

*****

Forskere i USA har succes med at hjælpe børn til at lære og huske bedre vha et samspil mellem krop og sind.

”Børn lærer for eksempel lettere at læse, hvis de bliver sat til at gengive handlingen ved hjælp af legetøj, mens de læser en sætning”

Embodied Cognition (kropsliggjort kognition – opfattelse og forståelse). Arthur Glenberg, Arizona State University / www.illvid.dk

*****

Aktive skolebørn husker bedst – nov. 2013

Hvis et barn går ud fra timen og er aktiv med høj puls, vil eleven en uge senere være bedre til at løse den samme opgave end sidekammeraten, som brugte frikvarteret på at se tegnefilm, skriver Politiken lørdag. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet, Institut for Idræt og Ernæring, center for holdspil, hvor man i foråret har lavet et forsøg med børn i 3. og 4. klasse

på Bellahøj Skole, der er en folkeskole med idrætsprofil, i København.

Forskerne ved, at god kondition og bevægelse i løbet af skoledagen er god latin. Det nye ved forsøget på Bellahøj Skole er, at man fandt ud af, at det er særlig effektivt at lave motion lige efter timen. »Ingen har tidligere fokuseret på, hvornår bevægelsen foregår i forhold til indlæringen«, forklarer adjunkt, ph.d. Jesper Lundbye-Jensen fra Københavns Universitet over for Politiken.

»I vores forsøg foregik den fysiske aktivitet straks efter indlæringen for at undersøge, om det forbedrer børnenes etablering af hukommelse«, forklarer han.

Børnene blev delt i tre grupper, der alle skulle alle lære at følge en geometrisk figur på skærmen med en computermus. Bagefter fik den ene tredjedel lov at sidde stille og se tegnefilm. Mens de andre to grupper brugte 15 minutter på henholdsvis løb og hockey, begge med højintensive

perioder

*****

»Vi kan se, at børnene lærer lige hurtigt, når de sidder foran skærmen. De er også nogenlunde lige gode til at følge stregen med musen en time efter undervisningen døgn. Men en uge senere har de aktive børn - hvad enten de spillede hockey eller løb - færre fejl og altså dermed en bedre hukommelse end de inaktive børn. Faktisk er de inaktive børn blevet en smule dårligere, end da timen sluttede«, forklarer Jesper Lundbye-Jensen over for Politiken.

Jesper Lundbye-Jensen og hans kolleger er nu i gang med forskning på fire skoler i Frederikssund Kommune, hvor op mod 300 elever får forskellige variationer af fysisk aktivitet før og efter selve skoledagen.

Personligt tror han, det ville have en mere gavnlig effekt, hvis man brugte fysisk aktivitet som et afbræk mellem boglige timer.

 

*****

”Alsidig fysisk aktivitet stimulerer lillehjernen, venstre og højre hjernehalvdel, hjernebjælken og pandelappen. Denne påvirkning har betydning for koncentrationsevne, sprogudvikling, læseindlæring og evnen til at fortolke og tænke abstrakt. Motorisk træning er vigtig stimulation for de områder i hjernen, som børn bruger, når de f.eks. lærer danske og matematik”.

Ann-Elisabeth Knudsen, cand. mag. og lektor i dansk og psykologi

*****

Fagter hjælper på læringsprocessen. Voksne rådes af amerikanske forskere til at opmuntre børnene til at gestikulere, for at fremme læring og logisk tænkning.

”Fagter understøtter logisk tænkning og gør børn bedre til indlæring. Matematisk begavede børn benytter ofte helt af sig selv håndbevægelser, der hjælper dem med at løse en regneopgave.

Susan Goldin-Meadow, University of Chicago

*****

Børn, der fik læst bøger højt, da de var små, og som fører samtaler over måltider med de voksne, klarer sig markant bedre i PISA undersøgelser, end børn der aldrig har hørt deres forældre læse en bog eller som aldrig diskuterer verden og hverdagen hen over middagen.

Det viser en OECD-undersøgelse af PISA-tallene fra 2009, hvor 5000 forældre i 15 lande blev spurgt, om de læste bøger for deres børn, da de begyndte i skole.

Resultatet viser, at børn der kommer fra et hjem med højtlæsning og samtale er et helt klassetrin længere fremme på PISA-ranglisten end børn der ikke blev stimuleret.

Videnskab.dk PISA. Programme for International Student Assessment (Program for international elevvurdering).OECD. Organisation for Economic Co-operation and Development (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling)

*****

Rytmen spiller en afgørende rolle i sprog og kommunikation. Talesprog synkroniseres med kropssprog og mimik. Har børn problemer med motorikken og besvær med at lære eller huske, kan det ofte reduceres eller helt afhjælpes ved træning af barnets rytmesans.

”Lydkæderne i rim og remser er en basal forudsætning for det kommende talesprog. Det er vigtigt, at man som voksen besvarer barnets pludren og leger med på pjatterim. Barnet vil have lettere ved at gentage disse simple rim end enkel tale, der ikke rimer. I den tidlige periode danner barnet grundlaget for sin sproglige opmærksomhed, bl.a. den fonologiske (lydmæssige) opmærksomhed. ”

Professor i musikpædagogik, Inge Marstal.

*****

”Forskningen viser, at det at aktivere musklerne også aktiverer læringsprocesserne i hjernen.

Børn tænker og koncentrerer sig altså bedre, når de bevæger sig.

Internationale undersøgelser viser, at børn der bevæger sig er glade børn. De har mere selvtillid og flere venner. De føler sig mere raske. De lærer mere!”

Musklerne kommunikerer med fedtvævet og med hjernen. Forskerne ved allerede, at fysisk aktivitet påvirker de stoffer der giver lykkefølelse, beta-endorfiner, serotonin og noradrelin og nye, publicerede forsøg viser desuden, at motion øger mængden af brain derived neutropic factor-stoffet (BDNF). Og det hjælper hippokampus med at vokse og øger dermed evnen til indlæring.

Professor og forsker, Bente Klarlund Pedersen.

*****

Børn tænker med kroppen. Det er forandringen og udfordringen i selve processen, der gør læring og udvikling sjov og spændende. Når målet et nået, flytter nysgerrigheden og interessen sig til en ny udfordring (f.eks. bygge hule / lave sandslot / )

De erfaringer, barnet gør med sin krop, er grundlaget for udviklingen af såvel personlighed som intellekt.

Kjeld Fredens, hjerneforsker.

(Tilbage)

 

_________________________

Tlf.:60681215 salling.lotte@gmail.com

CVR 30438744