Sprog, bevægelse og sansemotorik

Lotte Salling

Sprog, bevægelse og sansemotorik

(Tilbage)

 

Motorikken handler om:

- evnen til at bevæge sig

- at have styr på kroppen

- at kunne håndtere kroppens bevægelser

- at koordinere og afstemme de finmotoriske og grovmotoriske bevægelser efter ønske og behov.

(De finmotoriske: f.eks. finger- og mundmotorik. De grovmotoriske: f.eks. krybe-, kravle-, klatre-, løbekoordination)

 

Sanseintegration, læring og udvikling

I nederste hjernedel, hvor hjerne og rygsøjle mødes, samles alle vore sanseindtryk. De bearbejdes, sorteres og sendes videre. Evnen til at bearbejde signalerne fra hele kroppen og sende de rette informationer ud kaldes sanseintegration.

Ud over syns-, høre-, smags- og lugtesans modtager vi konstant information fra berøringssansen i huden (taktilsansen), balancesansen i ørerne (labyrint-/vestibulærsansen) og muskel-led sansen (ofte kaldet den kinæstetiske sans)

Det er essentielt for barnet at få stimuleret alle sanser helt fra starten, da sanseintegrationen har altafgørende betydning for udvikling, læring, kropsbevidsthed, kropskoordination, selvtillid, social kontakt m.m.

Motoriske aktiviteter stimulerer de områder i hjernen, som børn bruger, når de lærer/ øger dannelsen af stoffer, som fremmer hjernens struktur.

 

Berøringssansen stimuleres af al menneskelig berøring, samt aktiviteter hvor barnet mærker, triller, kravler, rører og undersøger verden omkring sig.

Den beskyttende følesans fortæller hvad der er godt og skidt at røre ved.

Den undersøgende følesans hjælper til at lære verden at kende: former, temperatur, tyngde osv.

Berøringsansen er vigtig at stimulere for at få god kropsfornemmelse, præcision af bevægelser og en følelse af tryghed, fysisk og psykisk.

 

Balancesansen består af nogle små buegange i det indre øre, med væske og små sansehår, og stimuleres hver gang hoved og krop bevæger sig i forskellige retninger. Der sendes signaler til hjernen om hastighed, stilling, retning og bevægelse i forhold til lodlinje og tyngde. Tyngdepunktet ændrer sig hele tiden i voksealderen, så konstant fysisk aktivitet er nødvendig for at give barnet en god balance og sikre bevægelser.

 

Muskel-led sansens signaler kommer fra små følere, placeret i vores led, muskler og sener. Her får barnet information om bl.a. musklernes spænding og kroppens hældning og tilstand. Gennem leg og bevægelse trænes og koordineres kroppens små og store bevægelser, barnet lærer at bøje og rette ud, spænde op og slappe af, afstandsbedømme og koordinere de forskellige kropsdele.

 

Sundhedsstyrelsen, d. 27. januar 2016:

Små børn skal hoppe, lege og tumle så meget som muligt

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet anbefalinger for fysisk aktivitet for børn i alderen 0-4 år. Anbefalingen er overordnet at skabe mulighed for, at de små kan bevæge sig så meget som muligt.

Sundhedsstyrelsen har tidligere udarbejdet anbefalinger om fysisk aktivitet for større børn (5-17-årige) og voksne. Nu er tiden kommet til de små børn. 

Støt børnene i at bevæge sig på forskellig måde hver dag

Små børn bevæger sig helt af sig selv, hvis de får mulighed for det. Derfor handler anbefalingerne overordnet om, at vi skal give børnene mulighed for at være aktive og gerne på mange forskellige måder, fortæller specialkonsulent Lisa von Huth Smith.

”Små børn bruger deres krop og bevægelser til at udforske omgivelserne med og til at skabe kontakt til andre. De er helt naturligt i bevægelse hele tiden, og det er det, vi skal støtte som forældre, institutioner med mere med de nye anbefalinger”. 

Som forældre kan man ofte tage valg, der giver barnet mulighed for at bevæge sig. Er man ude at gå en tur kan barnet fx gå ved siden af noget af turen, frem for at blive fragtet hele vejen i klapvognen.  

Små børn udforsker og skaber kontakter gennem bevægelse

Små børn bevæger sig helt anderledes end voksne og større børn. Små børn bevæger sig mindre struktureret, korterevarende og mere varieret. De bruger bevægelse til at udforske omgivelserne med og til at skabe kontakt til andre, og bevægelse er forbundet med leg. Bevægelse for de små er ikke sport, men er det, at de går, hopper på skødet, danser, gynger, klatrer eller leger med en bold.

Bevægelse styrker barnets motorik

Det er vigtigt, at forældre og dagtilbud giver barnet mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. På den måde bliver barnets motorik styrket. Af samme grund råder Sundhedsstyrelsen forældre til at tænke over, hvordan de kan styrke deres børn i at bevæge sig i dagligdagen, og samtidig tænke over hvor længe de 1-4-årige børn tilbringer foran skærmen.

De nye anbefalinger til små børn er forskellige fra anbefalingerne til de større børn. De sætter ikke tid på, hvor meget de små skal være aktive. Det skyldes, at forskningen på området ikke er så langt endnu, at man kan fastsætte, hvor lang tid de små børn bør bevæge sig om dagen, eller hvor lang tid de højst bør bruge på stillesiddende aktiviteter som TV, tablets og computer. 

Links

Anbefalingerne er delt op i to, hvor det overordnede råd for begge er, at små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt: 0-1 + 1-4

Det faglige grundlag for anbefalingerne er to publikationer: 

Sundhedsmæssige effekter af fysisk aktivitet og stillesiddende tid hos 0-4-årige børn – en systematisk litteraturgennemgang

Målgruppen for anbefalingerne er forældre og andre, der har indflydelse på små børns muligheder for bevægelse eksempelvis dagtilbud samt sundhedsprofessionelle, der beskæftiger sig med små børn. Litteraturgennemgangen giver en dybdegående indsigt i evidensen vedrørende fysisk aktivitet, stillesiddende tid og sundhed hos små børn.

 

Motorik, fysisk aktivitet og stillesiddende tid hos 0-6-årige

Publikationen samler og formidler viden om motorik, fysisk aktivitet og stillesiddende tid hos 0-6-årige børn. Publikationen henvender sig primært til fagpersoner i den kommunale forvaltning, der beskæftiger sig med små børn, bevægelse og sundhed.

-----

 

Det barn der har styr på sin motorik har en lang række fordele frem for den kammerat, der har usikker motorik.

Finmotorisk: Det bliver lettere at håndtere sprog, udtale, skriftsprog, deltage i samtaler, tegne, male, bygge, mm.

Grovmotorisk: Større adgang til

socialt samvær, udforskning af

omgivelser, større psykisk og

kropslig selvtillid mm.

Børn med et dårligt udviklet sprog og /eller dårlig motorik bliver ekskluderet fra legen og den vigtige implicitte læring (den implicitte læring hvor børnene automatisk kopierer leg og ord, observerer og afprøver hvad de ser.

kontra den explicitte læring hvor vi går ind og guider dem / hjælper dem til at lære).

 

Både små og store børn kan lære at udtrykke følelser og behov, samt sætte grænser, via kropsproget.

I stedet for skæld ud kan vi kan vise dem dette klare sprog, så de ser, hvordan man gør.

Manglende kommunikative redskaber til at sætte grænser, udtrykke uro, følelser, behov for nærhed osv. kan føre til agression og frustration.

 

Når der sættes krop og leg på sproget, inddrages de fleste intelligenser g sanser:

Den.. SPROGLIGE, LOGISK-MATEMATISKE, MUSIKALSKE, KROPSLIGE, SOCIALE, PERSONLIGE,

RUMLIGT-VISUELLE intelligens

+ den visuelle / auditive / taktile / kinæstetiske sans

Vi kan bruge vores fælles sprog, kropssproget og humoren, til at flytte fokus væk fra et eventuelt svært sprog. Dermed vender vi nederlags-oplevelser til sejrsoplevelser og får alle med.

 

Krydsbevægelse træner de to hjernehalvdeles evne til samarbejde

dermed udvikles sproget og motorikken, og den kropslige selvtillid styrkes.

 

Forskere: De voksne skal opmuntre børnene til at gestikulere, for at fremme læring og logisk tænkning.

Også rytmen i remserne spiller en afgørende rolle i sprog og kommunikation. Klap, hop og tramp understøtter remsernes sproglige rytme, så sprog og stavelser mærkes og opleves med hele kroppen. 
Vi kan således hjælpe sproget frem, via rytmik og musik.


Problemer med at lære eller huske, kan ofte reduceres eller helt afhjælpes ved træning af barnets rytmesans.

 

Se, støt, stimulér og styr!

En øget sansemotorisk deltagelse kræver naturligvis, at den voksne, udover at se, støtte og stimulere børnene i processen, også er forberedt på at skulle styre mere.

 

 

Levende sprog og aktive fortællinger - Om sanseintegration, læring og udvikling

 

Bevægelse er udvikling! Det er essentielt for barnet at få stimuleret alle sanser helt fra starten, da sanseintegrationen har altafgørende betydning for udvikling, læring, kropsbevidsthed, kropskoordination, selvtillid, inklusion, social kontakt m.m.

Berøringssansen, balancesansen og muskel-led-sansen skal konstant stimuleres og udfordres. Dette stimulerer de områder i hjernen, som børn bruger, når de lærer og øger dannelsen af stoffer, som fremmer hjernens struktur.

For at forstå ord og emner i dybden, skal sproget opleves med alle sanser. Vi udvider ordforråd, sprogforståelse og fonologisk opmærksomhed, når vi arbejder tematisk, konkretiserer, levendegør og kropsliggør sproget.

Dvs. læser vi f.eks. historier eller fortæller for børnene, er det en fordel for de fleste børn at få knyttet

konkrete bevægelser, fagter, mimik og fysiske aktiviteter på ord, så de forstås og huskes bedre.

 

Det barn der har styr på sin motorik har en lang række fordele frem for den kammerat, der har usikker motorik. Finmotorisk bliver det lettere at håndtere sprog, udtale, skriftsprog, deltage i samtaler, tegne, male, bygge, mm. Grovmotorisk giver det større adgang til socialt samvær, udforskning af omgivelser, større psykisk og kropslig selvtillid mm.

 

Omgivelserne skal motivere. For at ønske at bevæge sig, skal man tiltrækkes af verden! Dvs. at der skal være omgivelser, personer, udfordringer og sanselige og nydelsesfremmende faktorer, der inspirerer til bevægelse. Tydeligt følelsesmæssigt engagement og motivation fra os voksne er desuden altafgørende for, om vi kan smitte børnene med motivation for bl.a. læsning, kommunikation og bevægelse.

 

Krydsbevægelse træner de to hjernehalvdeles evne til samarbejde, hvorved sproget, motorikken og den kropslige selvtillid styrkes og udvikles.

 

Når der sættes krop og leg på sproget, inddrages de fleste intelligenser og sanser, og aktiviteten giver mening for langt flere børn. Vi kan desuden bruge vores fælles sprog, kropssproget og humoren, til at flytte fokus væk fra et eventuelt svært sprog. Dermed vender vi nederlags-oplevelser til sejrsoplevelser og får alle med.

Møblerne står ofte i vejen for sproget. Øjenhøjde og øjenkontakt, hvor børn kan aflæse vores reaktioner, blikretning, tonefald, følelser og mimik, har direkte sammenhæng med ordforråd og sprogforståelse. Vi skal derfor ned på gulvet sammen med børnene og trille, kravle, lege, sanse og udforske for at udfordre børnene mest muligt i motorik, kropskoordination, krydsmotorik, balance, følesans og muskel-led-sans.

På denne måde kan vi også lettere sætte krop på sproget, afprøve ord og bruge fagter, kropssprog, mimik og gestik, der understøtter logisk tænkning og fremmer forståelse og læring.

 

Musik og rytmik spiller en afgørende rolle i sprog og kommunikation. Rytmen i sange, fagte-

remser og sanglege understøtter sprogets, stavelsernes og sætningernes rytme, så lyde og sprogvariationer tydeliggøres og sproget mærkes og opleves med hele kroppen.

Problemer med at lære eller huske, kan ofte reduceres eller helt afhjælpes ved træning af barnets rytmesans.

Rytmen og musikken fremmer energi, koncentration samt motivation for at bruge sproget aktivt. Desuden frigives dopamin og endorfiner, der skaber glæde og fællesskabsfølelse. Inddragelse af musik, i form af bl.a. sang, rim og remser og rytmik, i institution og indskoling har således stor betydning for sprog, personlig udvikling, sociale færdigheder og inklusion.

 

Lad læreplanstemaerne forstærke hinanden. Med inddragelse af bevægelse, musik og leg i sprogaktiviteterne kan vi arbejde på tværs af de pædagogiske læreplanstemaer og lade dem understøtte og forstærke hinanden.

 

_________________________

Tlf.:60681215 salling.lotte@gmail.com

CVR 30438744