Sprogtilegnelse

Sprogtilegnelse

(Tilbage)


Børns sprogudvikling er et resultat af

•Barnets iboende forudsætninger

•Omgivelsernes påvirkning (opvækstmiljø, sprog, kultur, normer, opdragelse, tryghed / støtte / kærligt nærvær )


Arveligt kan der være en manglende evne til at fastholde lydstrukturen i nye ord i den sproglige korttidshukommelse 2-3 sek. så lydene kan bearbejdes og lagres i langtidshukommelsen.

Miljømæssigt kan der være manglende sproglig støtte og stimulation fra omgivelserne hvilket kan give specifikke sprogvanskeligheder.


Forudsætningerne for at tilegne sig sprog:

•Biologiske / genetiske faktorer

•Fysiske faktorer

•Hukommelses- og opmærksomhedsevner som fører til sprogforståelse -  sprogproduktion - sproglig bevidsthed - læsning og skrivning

•Motivation

•Kvaliteten af det serverede sprog

•Socialt samspil


Børn vil naturligt tilegne sig sprog ud fra en fornemmelse af at det giver:

•Identitet

•Fællesskab

•Tilhørsforhold

•Udviklingsmuligheder



Sprogvanskeligheder kan opstå både hos børn der på andre områder fungerer normalt samt hos børn for hvem sprogindlæring er vanskeliggjort af forsk. årsager som:

•Hørenedsættelse

•Opmærksomhedsproblemer

•Lav IQ

•Generelt koncentrationsbesvær

•Udviklingsforstyrrelser

•Indlæringsvanskeligheder


Når nævnte årsager ikke spiller ind, tales der om specifikke sprogvanskeligheder = generelle problemer med at forstå og producere sprog.


Sprogforståelse er en blanding af :

•Kommunikationsforståelse (situationsforståelse, kropssprog og verbalt sprog)

•Lingvistisk forståelse (ren sproglig tolkning)


Selve grundstammen i sproget er knyttet til at forstå..

•Ordenes betydninger og bøjninger

•Sætningernes grammatik

•Sprogets lyde

•Under- og overbegreber


Sprogvanskeligheder skaber ofte sociale og psykiske problemer. Barnet bliver fortvivlet, føler sig isoleret, mister selvtillid, trækker sig, mister yderligere social og sproglig stimulans osv.

Sprogvanskeligheder giver flere sprogvanskeligheder (ond cirkel). Børnene udfordres ikke i social leg og kommunikation osv.

Sprogvanskeligheder hænger som regel sammen med læse- og skrivevanskeligheder.


Hvad kan hjælpe sproget på vej & forebygge sprogproblemer:

•Roligt tale- & oplæsningstempo med tid til at fordøje information

•Dialogisk læsning med pauser til tanker og bearbejdelse, forklaringer / omformuleringer, gentagelser, aktiv deltagelse

•Multisensorisk tilgang tidligst muligt (høre, se, smage, sanse, opleve)

•Mimik og kropssprog sammen med sproget - eller symbolsystemer som f.eks. tegn til tale, håndfonemer, håndalfabet osv.

•Aktualitet / motivationsfremmende sprogaktiviteter

•Anerkendelse / nærvær / øjenhøjde

•Udgangspunkt i barnets ressourcer og stærke sider 

•Udgangspunkt i barnets verden og aktuelle ordkendskab.

•Rim og remser, der gør børn fonologisk opmærksomme (fonologiske kontraster = som i hat/kat osv)


Ved 18 mdr kender børn som regel omkring 50 ord, hvorefter ordspurten sætter ind (op til ti ord om dagen indtil 6 år)

Kender barnet færre end de 50 dagligdagsknyttede ord forsinkes ordspurten, og barnet vil fremefter sædvanligvis forsinkes mere og mere i forhold til kammeraterne.


Ekspressive problemer:

•Begrænset aktivt ordforråd

•Problemer med at udtrykke sig og finde ord, producere sætninger, formulere ideer, tanker osv.


Receptive problemer:

Problemer med at forstå ord og sætninger, evt. adskille sproglyde i ordene


Udtalevanskeligheder v. 4-års alderen kræver hjælp fra en fagperson


Fonologiske vanskeligheder:

Børn har svært ved at tilegne sig lydsystemet i sproget og kan derfor have uforståelig udtale.

Problemer med at skelne kortvarige lyde eller flere lyde hurtigt efter hinanden.


Mange børn med moderate sprogvanskeligheder vil kunne vokse fra problemerne med god støtte fra de voksne. Mens store sprogvanskeligheder kræver særlig individuel tilrettelæggelse og sproglig støtte.

Jo tidligere problemerne opdages og støtten sættes ind, jo større chance for at hjælpe / indhente forsinkelsen


Inddragelse og samarbejde de voksne imellem:

Pædagoger og lærere kan "smitte" forældrene med oplæsningslyst, ved at videregive erfaringer med børnene:

•Sætte bøger og remser frem som har været brugt i dag

•Fortælle om hvordan barnet elsker at høre den og den bog

•Opmuntre til tidligst mulig oplæsningsstart

•Vise billeder / videoklip fra højtlæsningen

•Uddele ark med gode ideer til hvordan man kan læse højt derhjemme med samtale

•Fortælle om betydningen af fokus på skriftsproget

•Fortælle forældre til børn med dansk som andetsprog at de gerne skal læse højt på modersmålet og at det blot styrker børnenes evne til at lære dansk

•Holde forældreaften med fokus på betydningen af oplæsning / dialogisk læsning

•Lave læsekampagner med plancher og tegninger lavet over en bestemt historie 

•Lave et lille bibliotek i børnehøjde, som vises til forældrene til inspiration

•Få aftale med byens bibliotek om et børnehavebibliotek med udlån til forældrene


(Tilbage)

_________________________

Tlf.:60681215  salling.lotte@gmail.com

CVR 30438744